2013

(husk at du kan trykke på billederne for at se dem store)

Fanny havde hvalpe sidste år, så hun startede året med ikke at være i fuld pels, det går dog stærkt fremad og da den første januarsne kommer er underulden på plads.

Den lille sjove pige elsker at være ude i sneen, så godt hun også kan holde varmen, så pyt de lange dækhår endnu ikke er vokset helt ud

Når Fanny er på tur bliver der sjældent snuset ret meget - heller ikke tisset eller andet...næ det er med at holde øje med mor. Hvor mor er, der står Fanny lige bagved, så der skal lokkes for at få hende så langt væk fra fotografen at hun kan tage billeder.

Men selvfølgelig kan man godt ruske tang, selvom man skal holde øje med mor.

Det er vist bare ikke altid det smager så godt - men selvfølgelig kan man altid rulle sig i det, der ikke er spiseligt

Slutningen af marts byder altid på et bad, for der skal vi jo holde kenneltræf og så skal man da være fin.
Fanny er dygtig til at tørre sig selv bagefter og så med brændeovnen tændt, så kan det blive helt hyggeligt. 

 

 

 

Fanny er en hurtigspiser og hun er næsten færdig med at spise, når de andre starter.

Derfor har hun nu fået en ny madskål - de andre er godt nok noget misundelige.

Det er et stort arbejde af fiske maden op herfra, specielt ærter kan drille.

jo Fanny er hendes mor meget hengiven. Jeg får mange kærlighedserklæringer i løbet af dagen.

Den største fik jeg på en helt uventet måde.

Vi havde været ude at gå tur. Der gik vi forbi en hestepære, som jeg godt så Fanny var ret interesseret i, så jeg siger nej og udenom.

Da vi kommer hjem skal jeg lige ud og tisse, da jeg sidder der på potten, kommer Fanny ud til mig med rund mund.

Jeg kender hende og tænker hun nok har samlet et eller andet op hun vil forære mig.

så jeg rækker godvilligt hånden ud og siger tak....forsigtigt lægger Fanny nu en rund hestepære i min hånd....sikke en gave.

altså tænk sig min lille skat havde båret denne kostelige gave hele vejen hjem (hun kunne jo selv have spist den) og forære mig den nu - nærmest på et sølvfad.

Hun er da skøn ♥

Ja og så bliver vi jo sommetider fotograferet af Ulla og så kommer vi begge med på billederne

Blandede sommerbilleder af skønne sjove Fanny

Ingen sommer selvfølgelig uden tomater og Fanny er en flittig gartner. 
I år havde jeg også plantet nogle store tomatplanter, de var godt nok længe om at blive modne, synes Fanny, der tjekkede dem flere gange om dagen

 

 

 

 

Hvad er det nu for noget mor servere - først en besværlig madskål, nu giver hun mig også æg - MED SKAL PÅ

nå den klarede Fanny nu hurtigt

Fanny elsker blæst...lige så snart hun opdager det blæser, så skal hun ud og sidde i haven i modvind og få vind i håret

Så en tur til stranden i blæsevejr, det er LYKKEN

Efteråret kommer og byder selvfølgelig stadig på ture både i nabolaget og lidt længere væk ved skov og strand.

Sidst på året er det som om Fanny tør bevæge sig lidt mere selvstændigt væk fra mig og kan nu også finde på at tisse ovenpå, når en af de andre har tisset. Det har hun ikke gjort før.

 

smukke Fanny må finde sig i at være fotomodel 

et råt æg blev serveret flere gange i år...dejlig beskæftigelse og Fanny nyder det, selv om hun på nogle af billederne ser ud som om hun ikke rigtig ved om hun bryder som om den der æggehvide

juleaften havde vi besøg af Laurits og Ida. 
Fanny var specielt interesseret i Idas bondegård. Den kunne sige lyde og Fanny fik mig til at trykke på alle knapperne mange gange