Selvom det måske ikke kan betegnes som giftigt, vil jeg lige advare mod at give hunden en hel majskolbe.

Den kan desværre sluges i så store stykker at det kan blive farligt for hunden, idet stykkerne ikke bliver opløst i maven

Se her hvad dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg skriver:

Det er ingen hemmelighed, at vi har allermest travlt her på Dyrehospitalet om sommeren. Vi ved ikke helt hvorfor, men det skyldes nok, at vi er mennesker er mere ude og foretager os flere ting med vores dyr om sommeren. Vi starter nu en lille føljeton omkring ting, du skal være opmærksom på og undgå om sommeren.
Første historie handler om noget så harmløst som majs. Buller er en 3 årig labrador, som elsker at gnave i alt, hvad ejerne giver til ham. Ejers 6-årige søn elsker majskolber, og når han har spist det han kan, giver han resten af kolben til Buller. Dette er gået godt i længere tid, men pludselig en dag begynder Buller at have vedvarende opkastninger. Ved en kikkertundersøgelse af Bullers mave konstateres det, at der ligger en majskolbe i maven. Denne er så stor, at den må opereres ud. Morale: hundemaver kan fordøje mange ting, men selv om en majskolbe er biologisk materiale, kan den ikke fordøjes, hvis den ikke er tygget i småbidder, så giv aldrig en majskolbe til hunden.

forgiftninger


Der findes mange giftstoffer i hus og have. En lang række er man naturligvis ikke i tvivl om er giftige.
- så som rotte- og insektgift, menneskemedicin eller kølervæske.

 


Derimod er det ikke alle der er opmærksomme på at noget af de helt almindelige madvare også kan forgifte hunden.

 


Chokolade
Det er måske nok ved at være almindelig kendt at hunde ikke må få chokolade

Jo mørkere chokoladen er jo mere af giftstoffet Theobromin indeholder den.
Theobromin går ind og påvirker hundens nervesystem, hjerte- og muskulatur og fremmer vandudskillelsen.
Hunden kan dø af de akutte kredsløbsproblemer som forgiftningen medfører.

 


Vindruer og rosiner
Vindruer og rosiner indeholder et ukendt giftstof, der kan give hunden livstruende, akut nyresvigt.
Hos visse hunde kan så få som 7 rosiner fremkalde forgiftningstegn.

 


Menneskemedicin
Man skal aldrig give hunden menneske medicin med mindre dyrlægen har godkendt dette.
Især ses der mange forgiftninger med smertestillende medicin der indeholder ibuprofen

 


Løg og hvidløg
Alle slags løg indeholder giftstofferne N-propyl-disulfid og S-menthyl-L-cystein sulfoxid, der kan give pludselig blodmangel.

Hvidløg er mindre giftig end almindelig løg, men bør alligevel fodres med yderste forsigtighed.
Hvidløg har en række positive effekter, hvis det fodres i meget lille dosis.
Det er fx dokumenteret at hvidløg har antibakterielle egenskaber. Ligesom det kan bruges forebyggende på lopper og flåter.

 

Nødder
Valnødder og macadamia-nødder er særligt giftige. Konsekvensen kan være være alt fra opkast og lammelser til død. Inden for 12 timer vil dit dyr udvikle forskellige symptomer, miste balanceevnen, feber, opkast og forhøjet puls. Symptomerne kan være voldsommere, hvis din hund har spist nødderne med chokolade. I så fald er der risiko for nyresvigt, og at hunden dør

 


Kartoffelplanten og rå kartofler
Kartoffelplanten er tæt beslægtet med planter fra natskyggefamilien.
Umodne kartofler, rå grønne kartofler og kartoffelplantens grønne blade indeholder giftstofferne solanin og chaconin..
Forgiftningen er dog oftest mild.
Kogte kartofler udgør ingen sundhedsmæssig risiko

Af andre levnedsmidler skal nævnes:
Avokado, rå broccoli og diverse nydelsesmidler som kaffe, te, cola, alkohold og tobak

At hunde ikke tåler husholdningsmidler, diverse giftstoffer, kølervæske og tungmetaller turde være klart for enhver.

 


En ting skal dog lige fremhæves, nemlig Kølervæske.

Kølervæske
Har nemlig en sød smag og er derfor attraktive for hunde

 


Selvom vi godt ved hunden ikke må få disse ting, er det ikke desto mindre de ting hunden oftest bliver forgiftet af. I hvert tilfælde alvorlige forgiftninger der kræver dyrlægehjælp.

 


Top 10 – hyppigste forgiftninger hos hund
- medicin (menneskemedicin eller overdosering i hjemmet)
- rottegift
- sneglegift
- insektgift
- kølervæske
- tungmetaller
- alkohol
- giftige planter – se link

- nydelsesmidler – kaffe, te, tobak og chokolade
- andre forgiftninger

 


symptomer på forgiftninger
Pludselig nedstemthed, slingerhed, opkast, blodig diarre, udslet, kramper eller urininkontinens.

Hvis din hund udviser tegn på forgiftning, bør du straks kontakte din dyrlæge.